Kunne du tænke dig at blive juridisk konsulent i fremtidens juridiske rådgivningsvirksomhed, der leverer moderne og fleksible juridiske løsninger på projektbasis til ledende danske virksomheder?

Du har minimum 5 års erfaring med selvstændigt at levere juridisk rådgivning af høj faglig kvalitet til virksomheder inden for life science området enten som in-house jurist, cand.merc.jur eller advokat. Du har f.eks. beskæftiget dig med kliniske forsøg, R&D projekter eller complianceopgaver i en pharma eller biotech virksomhed. Du foretrækker at yde din rådgivning i et direkte samspil med øvrige relevante faggrupper i en virksomhed, og du er passioneret omkring at skabe løsninger, der fungerer såvel juridisk, kommercielt som operationelt.

RESOLVA henvender sig til talentfulde jurister, der ser fordelen i en fleksibel arbejdsform som selvstændig konsulent – enten som en langsigtet karriere eller som en stepping stone til næste udfordrende fastansættelse. Hos Resolva bestemmer du selv, hvor meget du vil arbejde inden for de områder, der spiller til dine juridiske styrker/interesser og dit kommercielle mind-set. Vi arbejder integreret med vores kunder on-site, enten som en del af et juridisk team eller som virksomhedens juridiske funktion. Udover tæt kundekontakt og et spændende arbejdsmiljø tilbyder vi dig et fagligt fællesskab, der bakker dig op og støtter dig i udviklingen af en karriere som moderne jurist. Vi tilbyder et konkurrencedygtigt vederlag og en moderne og fremtidsorienteret tilgang til juridisk rådgivning.

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne som Resolver i fremtidens juridiske rådgivningsvirksomhed, så kontakt os på tlf. 70605997, eller send en ansøgning med CV til info@resolvalaw.com.