ROLLEBESKRIVELSE
BankInvest søger to dygtige advokater / jurister / erhvervsjuridiske rådgivere (med henholdsvis en del års og lidt mindre erfaring) med et stort fagligt engagement, som synes, det kunne være spændende at arbejde med finansiel lovgivning og kapitalforvaltning hos en central aktør i den finansielle sektor.
Ideelt set har du erfaring fra en kapitalforvalter eller anden finansiel virksomhed, et advokatkontor eller Finanstilsynet, hvor du har arbejdet med finansiel regulering, men du kan også have en baggrund inden for M&A, selskabsret, kapitalmarkedstransaktioner eller finansieringsret.
Som Legal Counsel / Senior Legal Counsel i jura og compliance-teamet hos BankInvest (”Jura og Compliance”) får du mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar for håndteringen og tilrettelæggelsen af egne sager men med stor adgang til sparring og opbakning fra Chef for Jura og Compliance, Nicolai Hviid, og resten af dine kollegaer i teamet. Du vil få stor variation i dine arbejdsopgaver, som spænder bredt og omfatter alt fra sager inden for kapitalforvaltning, udvikling af finansielle produkter og investeringsløsninger, til selskabsretlige opgaver, IT-retlige problemstillinger samt diverse kontaktforhandlinger. Du vil desuden i samarbejde med afdelingen Investeringsrisiko og ESG skulle rådgive om reguleringen for ESG og bæredygtighed. Du skal derfor have lyst til at bruge dine juridiske kompetencer inden for en bred vifte af juridiske discipliner.
I rollen som Legal Counsel / Senior Legal Counsel vil du få en udadvendt position, hvor du agerer proaktivt i forhold til både interne og eksterne stakeholders og rådgivere og balancerer høj faglighed med en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver.
DET JURIDISKE TEAM
I rollen som Legal Counsel / Senior Legal Counsel hos BankInvest bliver du en del af Jura og Compliance, som efter din (og andre nye kollegaers) tiltrædelse tæller i alt ni medarbejdere (fem advokater / jurister, to compliance specialister samt to juridiske koordinatorer), herunder Chef for Jura og Compliance, Nicolai Hviid.
Sammen med resten af teamet vil du skulle yde juridisk rådgivning til forretningen og koncernledelsen i BankInvest-koncernen og dermed bistå med en lang række juridiske opgaver inden for koncernens forretningsområder, som omfatter kapitalforvaltning og fondsmæglervirksomhed. Udover opgaver inden for finansiel regulering (herunder varetagelse af dialog med Finanstilsynet og repræsentation i diverse netværk og brancheorganisationer) vil du skulle løse opgaver inden for bl.a. selskabsret og andre erhvervsretlige områder, bestyrelsesbetjening samt forhandling af diverse finansielle kontrakter. Ligesom de øvrige kollegaer i Jura og Compliance vil du få et tæt samarbejde med de enkelte forretningsenheder i koncernen.
Jura og Compliance varetager mange tværgående opgaver og har dermed en bred berøringsflade i organisationen. Kulturen i afdelingen er åben og uformel, hvilket danner grundlag for et inspirerende og positivt arbejdsmiljø. Udover at være anerkendt for sin faglige ekspertise og pro-aktive tilgang til opgaveløsning, er teamet kendetegnet ved en samarbejdende kultur, hvor der lægges stor vægt på vidensdeling.
I rollen som Legal Counsel / Senior Legal Counsel vil du blive en del af et dedikeret team, som spiller en central og strategisk vigtig rolle i BankInvests organisation, og som er involveret i alle væsentlige aktiviteter i koncernen. Jura og Compliance refererer direkte til den administrerende direktør.
ANSVARSOMRÅDER
Som Legal Counsel / Senior Legal Counsel hos BankInvest vil dine primære arbejdsopgaver bestå af følgende:
- Rådgivning relateret til kapitalforvaltning og finansiel virksomhed generelt, herunder forvaltning af investeringsforeninger, værdipapirfonde og alternative investeringsfonde.
- Bistand i forbindelse med udvikling og implementering af finansielle produkter og investeringsløsninger.
- Udarbejdelse, gennemgang og forhandling af forskellige typer af finansielle kontrakter, herunder kapitalforvaltningsaftaler og aftaler om finansielle instrumenter.
- Rådgivning om reguleringen på området for ESG og bæredygtighed.
- Overvågning og understøtning af forretningen i forbindelse med implementering af ny finansiel lovgivning og ændrede markedsstandarder, bl.a. relateret til UCITS, AIFMD, MiFID II og DORA.
- Forberedelse og deltagelse i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger samt opgaver relateret dertil.
- Rådgivning om selskabsret og andre erhvervsretlige forhold, herunder IT-ret og markedsføringsret.
- Varetagelse af dialog med Finanstilsynet og andre myndigheder.
- Deltagelse i netværk og arbejdsgrupper hos blandt andre Investering Danmark.
- Samarbejde med interne forretningsenheder og eksterne danske og udenlandske rådgivere og samarbejdspartnere om diverse juridisk support og ad-hoc opgaver.
RAPPORTERING OG TITEL
Rapportering til: Chef for Jura og Compliance, Nicolai Hviid
Titel: Legal Counsel / Senior Legal Counsel (afhængig af anciennitet)
IDEELLE KOMPETENCER
Uddannelse: Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
Praktisk erfaring: Du har minimum fire års erhvervserfaring (men også gerne mere) som jurist / advokat / erhvervsjuridisk rådgiver hos en finansiel virksomhed, på et advokatkontor, et revisionsfirma eller en lignende virksomhed.
Juridisk specialisering: Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med den finansielle lovgivning, og gerne kapitalforvaltning og fondsmæglerlovgivningen, men du kan også have erfaring med corporate / M&A og selskabsretlige forhold, bank og finans eller kapitalmarkedstransaktioner.
Sektor: Ideelt set har du erfaring fra den finansielle sektor eller med rådgivning af finansielle virksomheder.
Sproglige færdigheder: Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk, og du er i stand til at omsætte kompleks jura til konkret rådgivning.
PERSONLIGE KOMPETENCER
Ansvars- og kvalitetsbevidst: Du tager ansvar for og prioriterer dine opgaver på egen hånd og løser og afslutter opgaver til tiden. Du har en høj grad af professionel og personlig integritet, og du sætter derfor en ære i at levere kvalitet.
Samarbejdsrelationer: Du er god til at samarbejde og skabe relationer på alle niveauer i en organisation, og du kan lide at samarbejde på tværs af faggrupper. Som person er du udadvendt, engageret og serviceminded. Du har et godt humør og er en holdspiller, som er klar til at løfte et fælles ansvar i en afdeling.
Arbejdsstil: Du har en høj faglig standard og arbejder struktureret og grundigt. Du trives med at have selvstændigt sagsansvar, foretage egne juridiske vurderinger (med viden om, at der altid er adgang til sparring fra teamet, hvis der er behov for det) samt arbejde med mange forskellige juridiske områder.
ANSÆTTELSESVILKÅR
For BankInvest udgør medarbejderstaben det vigtigste aktiv. Det er en arbejdsplads, hvor der lægges stor vægt på medarbejdertrivsel og faglig udvikling. Som en af Danmarks førende kapitalforvaltere tilbyder BankInvest et professionelt men uformelt arbejdsmiljø blandt dedikerede specialister, som sætter en ære i at samarbejde om at levere løsninger af højeste kvalitet og skabe værdi for sine kunder og ejerkreds.
Som medarbejder hos BankInvest kan du forvente at få en arbejdsplads i lækre kontorfaciliteter på en attraktiv adresse centralt i København, og du vil blive tilbudt en lang række medarbejdergoder, herunder mulighed for at gøre brug af bruttolønsordninger samt deltagelse i løbeklub og mange andre sociale arrangementer.
BankInvest tilbyder en høj grad af work life balance og fleksibilitet i forhold til håndteringen af arbejdsopgaver, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage. BankInvest følger Finansforbundets overenskomst for løn- og arbejdsvilkår, hvilket bl.a. indebærer tildeling af en ekstra ferieuge.
OM BANKINVEST
BankInvest er en førende dansk kapitalforvalter, som udbyder værdipapirfonde og investerings- og kapitalforeninger med en samlet formue under forvaltning på over 180 milliarder kroner. BankInvest har til formål at levere kapitalforvaltning og administration af høj kvalitet til kunder i ind- og udland og forvalter i dag midler for cirka 200.000 private investorer, der er kunder i de mere end 50 pengeinstitutter, som distribuerer og rådgiver om BankInvests investeringsprodukter. Derudover forvaltes midler for en række institutionelle investorer i Danmark og udlandet.
BankInvest blev etableret i 1969 af en række pengeinstitutter med henblik på at udbyde nogle af de første investeringsbeviser på det danske marked, og BankInvest er i dag en ambitiøs og fremsynet kapitalforvalter, der leverer førende investeringsløsninger til investorer i ind- og udland. BankInvest udgør dermed et værdiskabende bindeled mellem finansmarkederne og investorerne.
Virksomheden er baseret på principper om solid risikostyring og integritet og er bl.a. førende inden for ansvarlige og bæredygtige investeringer. Udbuddet af BankInvests produkter og serviceydelser tilpasses løbende efter kundeønsker og forretningsmæssige overvejelser og omfatter – ud over en bred vifte af basisprodukter med fokus på danske, europæiske og globale værdipapirer – også investeringer i f.eks. Emerging Markets aktier / obligationer samt produkter, der aktivt blander investeringer i aktier og obligationer inden for samme afdeling.
BankInvest-koncernen består bl.a. af en række finansielle virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Moderselskabet, BI Holding A/S, har en ejerkreds bestående af 39 lokale og regionale danske pengeinstitutter, hvoraf ingen aktionærerne uanset ejerandel har stemmeret for mere end 15% af aktiekapitalen. De største aktionærer er Ringkjøbing Landbobank A/S, Spar Nord Bank A/S, Jyske Bank A/S, Arbejdernes Landsbank og Sparekassen Danmark.
Koncernen beskæftiger i alt ca. 120 fuldtidsansatte medarbejdere (hvoraf de fleste er specialister med en baggrund fra investeringsvirksomheder, pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder), som går på arbejde for at skabe langsigtet værdi og økonomiske muligheder for virksomhedens investorer og aktionærer. Alle medarbejdere sidder samlet i særdeles attraktive kontorfaciliteter på Bredgade i København K, tæt på metrostation og Amalienborg.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du genkender den profil, vi leder efter, og finder denne mulighed attraktiv, så ansøg her og vedlæg et CV og anden relevant dokumentation eller kontakt Mikkel Falkenberg på tel: +45 29993065 eller Camilla Krogh på tel: +45 51261264 fra RESOLVA for at høre mere om stillingen.