CORIT ADVISORY – TRANSFER PRICING SPECIALIST – POSITION FILLED

Rollebeskrivelse

CORIT Advisory søger en dygtig Transfer Pricing Specialist.

CORIT Advisory har som led i en målsætning om at blive et nordisk tax powerhouse lagt en vækststrategi. Som led i denne strategi har CORIT Advisory i stigende grad aktivitet inden for transfer pricing området og søger derfor en Transfer Pricing Specialist, som brænder for at rådgive på et højt fagligt niveau og skabe løsninger og værdi for kunder inden for transfer pricing området. CORIT Advisory tilbyder alle ydelser inden for transfer pricing services, herunder:

  • Udvikling af skræddersyede transfer pricing strategier
  • Etablering af Group Master File
  • Etablering af Lokale Filer (både i Danmark og internationalt)
  • Strategi og support i forbindelse med skatterevisioner
  • Årlig opdatering af Group Master File og Lokale Filer
  • Assistance med ”Country by Country” rapportering
  • Indkomstallokering til faste driftssteder
  • Analyse af transfer pricing set-up – risiko og input til forbedringer

Du vil beskæftige dig med alle aspekter af transfer pricing lige fra opdatering og indhentelse af kunde dokumentation til strategi, planlægning og associeret rådgivning, og du vil i den forbindelse have tæt kontakt med CORIT Advisorys kunder. Der er gode udviklingsmuligheder i rollen, da du vil arbejde sammen med nogle af de skarpeste faglige profiler i branchen, og få mulighed for at deltage i videreudviklingen af CORIT Advisorys transfer pricing område.

CORIT Advisory bistår både med in-bound og out-bound skatterådgivning for virksomheder, dog med et overvejende fokus på out-bound opgaver, hvor CORIT Advisory arbejder tæt sammen med kunden.

CORIT Advisory søger en ambitiøs holdspiller, som har højt energiniveau og som er fagligt nysgerrig. Til denne stilling er en praktisk erfaring også en forudsætning, og CORIT Advisory kan tilbyde dig et betydeligt udviklingspotentiale.

Stillingen vil appellere til en person:

  • Som trives godt i uformelle omgivelser i en lille organisation uden bureaukrati og stramme procedurer.
  • Som lægger stor vægt på et inspirerende fagligt og kollegialt miljø med en stejl læringskurve.
  • Som sætter pris på at være en del af hele transfer pricing-processen fra strategi og proces til de mere manuelle / operationelle opgaver.
  • Som sætter pris på selvstændighed og medindflydelse.
  • Som arbejder selvstændigt under ansvar.
  • Som har humor og ikke er selvhøjtidelig

Ansvarsområder

Som Transfer Pricing Specialist vil dine arbejdsområder bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse og gennemgang af transfer pricing dokumentation, herunder indhentelse og opdatering af transfer pricing dokumentation, som skal indsendes til skattemyndighederne, herunder via kundesamtaler/interviews.
  • Bistand med strategi og support i forbindelse med skatterevisioner.
  • Designe skræddersyede transfer pricing strategier.
  • Sikring af global overholdelse af lokale regler og optimering af transfer pricing set-up.
  • Udføre strategiske analyser samt håndtere og afbøde tvister med skattemyndighederne.

Du bliver en del af et tæt samarbejdende team, hvor stemningen og tonen er uformel og ambitionerne høje. Du vil arbejde nært sammen med de øvrige specialister i CORIT Advisory samt virksomhedens kunder.

Rapportering og samarbejdsrelationer

Rapportering til: Partnerne i CORIT Advisory

Din titel: Transfer Pricing Specialist (associate/senior associate)

Den ideelle erfaring

Uddannelse: Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. med 2-4 års erfaring inden for transfer pricing området efter endt studium.

Juridisk specialisering: Du har opbygget en stærk interesse og en vis grad af faglig specialisering indenfor transfer pricing området, herunder inden for transfer pricingdokumentation, strategier, mv.

Rådgivningserfaring: Du har erfaring fra en anden rådgivningsvirksomhed, hvor du selvstændigt har været vant til at sætte dig ind i komplekse transfer pricing regler, gennemgået og udarbejdet transfer pricing dokumentation samt indgået i dialog med kunder og eksterne parter, f.eks. skattemyndigheder.

Forretningsindsigt: Du har via erfaring fra en anden rådgivningsvirksomhed en god forretningsforståelse og kender til vigtigheden af samspillet mellem flere faggrupper i en virksomhed.

Personlige kompetencer

Kvalitetsbevidst og ansvarlig: Du lægger vægt på kvalitet og ansvarlighed i løsningen af en opgave, og du sikrer altid, at dine arbejdsresultater er gennemarbejdede og velovervejede inden for rammerne af de givne tids- og budgetmæssige vilkår. Videre er du ikke bleg for at være udførende på alle dele af arbejdet i en transfer pricing proces.

Grundig og struktureret: Du er grundig og struktureret, og det er vigtigt for dig at sikre, at alle dele af en arbejdsproces er korrekt og omhyggeligt udført.

Kommunikation: Du er en stærk kommunikator, der kan relatere en kompleks transfer pricing problemstilling til en forretningsmæssig kontekst og præsentere den på en klar og let forståelig måde.

Holdspiller: Du er en stærk holdspiller og forstår vigtigheden af at sparre med dine kollegaer for at sikre de bedste resultater og den optimale gensidige udvikling.

Ansættelsesvilkår

CORIT Advisory kan tilbyde dig en spændende og udviklende rolle blandt førende skattespecialister i en unik og succesfuld skatterådgivningsvirksomhed med en eftertragtet kunde- og sagsportefølje. Du vil blive en vigtig og integreret del af et lille team i en flad organisation, hvor der lægges stor vægt på samarbejde og både faglig og personlig udvikling.

CORIT Advisory holder til i moderne lokaler i Lyngby og tilbyder dig en konkurrencedygtig løn og en god work-life balance i et arbejdsmiljø med de bedst tænkelige muligheder for faglig udvikling og fordybelse i kombination med løsning af nogle af de mest spændende og udfordrende opgaver for førende globale virksomheder.

Om CORIT Advisory

CORIT Advisory er et førende og uafhængigt skatterådgivningsfirma, hvis formål er at yde skatterådgivning på højeste niveau med et ufravigeligt fokus på kvalitet og tekniske kompetencer. Det er CORIT Advisorys højeste ambition at hjælpe virksomheder med at håndtere, styre og afbøde skatterisici i et hurtigt skiftende globalt miljø, og CORIT Advisory sigter mod at være en betroet rådgiver og forretningspartner for sine kunder baseret på en ægte forståelse af sine kunders virksomhed, strategi
og mål.

CORIT Advisory differentierer sig ved at yde praktisk anvendelig skatterådgivning, baseret på en kombination af forretningsmæssig forståelse og indgående viden og indsigt fra den akademiske verden.

CORIT Advisory har udviklet sig til at være en førende virksomhed i Danmark inden for skatterådgivning til større erhvervsvirksomheder og har opbygget en attraktiv kundekreds og bistår et stort antal af de største danske og internationale virksomheder med rådgivning om komplekse og internationale skatteforhold. CORIT Advisory er den skatterådgivningsvirksomhed i Danmark, der oftest er involveret i skattepolitisk arbejde i forbindelse med nye rammevilkår nationalt og internationalt.

CORIT Advisory ønsker at være en meningsfuld arbejdsplads, der kan tilbyde sine medarbejdere et interessant arbejdsliv, hvor man medvirker til at løse betydelige og samfundsmæssigt relevante problemstillinger. Der er stor fokus på medarbejdertrivsel, og kravene til debitérbar tid er markant lavere end branchen i øvrigt, idet der også skal være tid til faglig fordybelse.

CORIT Advisory består af 20 medarbejdere.

KONTAKT & ANSØGNING

Hvis du genkender den profil, vi leder efter hos dig selv og finder denne mulighed attraktiv, så ansøg her og vedlæg et CV og anden relevant dokumentation eller kontakt Mikkel Falkenberg på tel: 29993065 eller Camilla Krogh på tel: 51261264 fra RESOLVA for at høre mere om stillingen.

Overblik

Ansøgning

Du kan søge jobbet ved at følge knappen herunder.