ROLLEBESKRIVELSE
Industriens Pension søger en juridisk chef til at stå i spidsen for Compliance & Jura og samtidig spille en central faglig rolle i den juridiske rådgivning på tværs af organisationen.
Som juridisk chef får du det overordnede ansvar for Compliance & Jura og bliver en tæt juridisk og strategisk sparringspartner for den daglige ledelse, bestyrelsen og organisationens øvrige forretningsområder. Du vil arbejde bredt med juridiske problemstillinger på tværs af Industriens Pension og blandt andet rådgive om finansiel regulering, governance og selskabsret, kontrakter, tvister samt øvrige juridiske spørgsmål med betydning for selskabets forretning og medlemmer.
Rollen er først og fremmest en arbejdende lederrolle. Du vil stå i spidsen for et mindre og meget selvkørende team, men hovedparten af din tid vil være dedikeret til egen juridisk rådgivning og sagsbehandling. Ca. 70-80 % af tiden vil gå til egen faglig levering, mens ca. 20 % vil gå til ledelse og udvikling af afdelingen. Du skal derfor både have lyst til at sætte retning for teamet og samtidig være tæt på de konkrete juridiske problemstillinger og selv tage ansvar for en væsentlig del af den faglige leverance.
Du får en central position i en flad organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde på tværs. Du vil blandt andet arbejde tæt sammen med den daglige ledelse, den ansvarshavende aktuar, Investering, MSVS, Kommunikation og IT samt have et tæt samspil med selskabets fire nøglefunktioner: Compliance, Risiko, Intern Revision og Aktuarfunktionen.
I rollen vil du skulle sikre juridiske leverancer af høj kvalitet og samtidig bidrage til Industriens Pensions fortsatte udvikling. Du skal samtidig have lyst til at holde dig ajour med udviklingen i branchen, hos myndigheder og i det politiske system og på den baggrund bidrage til blandt andet produkt- og serviceforbedringer, effektive arbejdsgange og løsninger, der tager udgangspunkt i Industriens Pensions samlede interesser.
Du vil arbejde fra Industriens Pensions hovedkontor, som er centralt beliggende i moderne lokaler i København.
DET JURIDISKE TEAM
Industriens Pensions afdeling Compliance & Jura understøtter hele organisationen med juridisk rådgivning og sparring relateret til alle dele af forretningen, herunder særligt den daglige ledelse, bestyrelsen, Investering samt Medlemsservice & Virksomhedsservice (MSVS). Afdelingen arbejder bredt med blandt andet finansiel regulering, governance og selskabsret, kontrakter, tvister samt øvrige juridiske problemstillinger med betydning for selskabets forretning og medlemmer.
Compliance & Jura er et mindre, specialiseret og selvkørende team. Teamet består af en complianceansvarlig, en juridisk chefkonsulent med fokus på investeringskontrakter, en compliance officer med en bred juridisk profil, en klageansvarlig jurist, to studentermedhjælpere samt den juridiske chef.
Industriens Pension er karakteriseret ved korte beslutningsveje, tæt adgang til forretningen og et stort selvstændigt ansvar for den enkelte i hverdagen. Teamet arbejder tæt sammen og prioriterer høj faglig sparring og videndeling.
ANSVARSOMRÅDER
Som juridisk chef hos Industriens Pension vil dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver blandt andet bestå i at:
- Levere juridisk rådgivning og egen sagsbehandling til den daglige ledelse, bestyrelsen og hele organisationen, særligt Investering og MSVS, samt yde pragmatisk og risikobaseret sparring og sikre juridisk kvalitet i produkter, processer og beslutningsgrundlag.
- Lede og udvikle Compliance & Jura, herunder sætte retning for afdelingen, sikre fremdrift mod fastsatte mål samt udvikle og fastholde teamets kompetencer, arbejdsgange og værktøjer og bidrage til en stærk risikokultur.
- Fortolke og implementere relevant finansiel regulering, herunder pensions- og forsikringslovgivning samt anden EU-regulering såsom DORA og AI Act. Du vil også deltage i relevante fora, fx gennem Forsikring- og Pension, og holde dig opdateret på udviklingen i branchen og relevant regulering.
- Varetage dialog med relevante myndigheder, herunder Finanstilsynet, samt udarbejde sagsfremstillinger og andet materiale i forbindelse med bl.a. inspektioner og øvrige myndighedshenvendelser samt sikre klare snitflader mellem Jura, Compliance og Risiko.
- Varetage selskabsretlige forhold, bestyrelsesbetjening og corporate governance, herunder forberedelse af og sekretariatsbistand til bestyrelsesmøder samt sikre, at relevante interne politikker, instrukser, retningslinjer og fuldmagter er juridisk korrekte og ajour.
- Udarbejde, forhandle og kvalitetssikre kontrakter, blandt andet investeringskontrakter og andre erhvervskontrakter, samt bidrage til en effektiv og robust kontraktstyring.
- Have det overordnede ansvar for tvister og retssager, herunder styring og omkostningseffektiv anvendelse af eksterne advokater.
- Yde faglig sparring og backup på klageområdet samt bistå MSVS med generelle juridiske spørgsmål og bidrage til instrukser og undervisning. Den klageansvarlige har det daglige faglige mandat, mens du blandt andet inddrages ved fravær, inhabilitet eller sager med væsentlig økonomisk, retlig eller omdømmemæssig rækkevidde.
- Deltage i tværgående projekter og forretningsmæssige afklaringer med juridisk og forretningsmæssig sparring samt bidrage til at sikre compliance i udviklingsprojekter relateret til forretningen og selskabets produkter, herunder fx i relation til POG-reglerne (Product Oversight and Governance).
- Rapportere løbende til forsikringsdirektøren og udarbejde kvartalsvis skriftlig ledelsesrapportering, herunder om opfyldelse af SLA’er (Service Level Agreements) samt forslag til forandring og effektivisering, og indberette operationelle risici i det fælles system.
RAPPORTERING OG TITEL
Rapportering til: Joan Alsing, forsikringsdirektør.
Titel: Juridisk chef.
DEN IDEELLE ERFARING
Uddannelse: Du er uddannet cand.jur. og har eventuelt suppleret din juridiske baggrund med en relevant lederuddannelse.
Erfaring & branchekendskab: Du har flere års relevant juridisk erfaring, gerne 8-12 år eller mere, fra pensions-, forsikrings- eller den øvrige finansielle sektor.
Derudover har du erfaring fra en pensions- eller forsikringsvirksomhed eller alternativt indgående branchekendskab til liv- og pensionsområdet opbygget som ekstern rådgiver eller i en tilsynsmyndighed med tæt berøring med sektoren. Erfaringen kan være opnået tidligere i din karriere og behøver ikke at stamme fra din nuværende stilling.
Faglig bredde: Du har indgående kendskab til finansiel regulering og myndighedsforhold samt erfaring med kontrakter, governance og bestyrelsesbetjening. Du har en bred juridisk profil og er vant til selv at håndtere komplekse juridiske problemstillinger og omsætte dem til anvendelige løsninger.
Ledelse & juridisk rådgivning: Du har gerne ledelseserfaring fra en juridisk funktion, men det afgørende er, at du trives som arbejdende leder og fortsat ønsker selv at levere fagligt. Erfaring fra en mindre eller flad organisation, hvor du både har haft ledelsesansvar og selv været tæt på den juridiske opgaveløsning, vil være en fordel.
PERSONLIGE KOMPETENCER
Arbejdende leder: Du trives med at kombinere ledelse med en betydelig egen faglig leverance og har lyst til at være tæt på de konkrete juridiske problemstillinger. Du sætter retning og udvikler teamet, samtidig med at du selv tager ansvar for rådgivning og sagsbehandling.
Samarbejde & relationer: Du bygger stærke og tillidsfulde relationer på tværs af faggrupper og niveauer og finder løsninger i tæt samarbejde med de øvrige nøglepersoner i organisationen. Du deler viden og håndterer uenigheder konstruktivt og i tide.
Moderne jurist: Du er nysgerrig på og interesseret i nye teknologier og værktøjer, herunder AI, og har blik for, hvordan de kan anvendes til at udvikle og effektivisere juridiske arbejdsgange.
Forretningsorienteret & løsningsfokuseret: Du er pragmatisk og løsningsorienteret og formår at balancere juridisk risiko med forretningsmæssige hensyn. Du har blik for helheden og træffer beslutninger med udgangspunkt i Industriens Pensions samlede interesser.
Kommunikation & dømmekraft: Du kommunikerer klart og direkte med både jurister og ikke-jurister og bidrager til en åben og konstruktiv dialog på tværs af organisationen. Du arbejder struktureret, har god dømmekraft og høj integritet og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og faglig udvikling.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Industriens Pension tilbyder en spændende og selvstændig rolle i et af Danmarks største pensionsselskaber, hvor du får mulighed for at arbejde tæt på både medlemmerne, forretningen og de juridiske problemstillinger, der har direkte betydning for pensionsordningen og medlemmernes hverdag.
Du bliver en del af en flad og medlemsorienteret organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og en kultur præget af samarbejde, respekt, tillid og menneskelig indlevelse.
Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, herunder en konkurrencedygtig lønpakke.
Du kan møde flere af dine kommende ”IP-kolleger” her.
OM INDUSTRIENS PENSION
Industriens Pension er et af Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med knap 449.000 medlemmer og cirka 8.000 virksomheder tilknyttet pensionsordningen. Selskabet blev stiftet i 1992 af Dansk Industri (DI) og en række fagforbund inden for industrien, som fortsat står bag ejerskabet i dag. Ingen aktionærer skal tjene på ordningen, så hele overskuddet går tilbage til medlemmerne.
Medlemmerne arbejder blandt andet inden for produktion, metalindustri, el- og installationsfag, byggeri, transport samt andre overenskomstdækkede industriområder. Pensionsordningen er en integreret del af de relevante overenskomster mellem Dansk Industri og en række fagforbund under CO-industri.
Industriens Pension arbejder for at sikre en solid pension og gode forsikringsdækninger til medlemmerne. Målet med selskabets investeringer er at skabe høje langsigtede afkast i forhold til risikoen, kombineret med lave omkostninger og dermed økonomisk tryghed for medlemmerne gennem hele arbejdslivet. Samtidig er ansvarlige investeringer, bæredygtighed og langsigtet værdiskabelse centrale fokusområder for Industriens Pension.
Organisationen har ca. 250 ansatte og er kendetegnet ved en flad struktur med korte beslutningsveje. Det skaber en agil organisation med tæt samarbejde på tværs af fagområder og gode muligheder for indflydelse og ansvar hos den enkelte medarbejder.
Kulturen i Industriens Pension er præget af samarbejde, tillid og respekt, og virksomheden arbejder ud fra værdier som ordentlighed, menneskelig indlevelse, åben dialog og fokus på medlemmernes behov. Kombinationen af samfundsansvar, høj faglighed og et medlemsorienteret formål gør Industriens Pension til en arbejdsplads med stærke værdier.
Industriens Pension har i mange år ligget som en del af toppen i diverse undersøgelser af omdømme og medlemstilfredshed. Industriens Pension blev både i 2023, 2024 og 2025 kåret som selskabet med den højeste kundetilfredshed i pensionsbranchen i analysehuset EPSI Rating Danmarks årlige tilfredshedsundersøgelse.
Samtidig blev Industriens Pension kåret som selskabet med pensionsbranchens bedste image i den årlige imageundersøgelse, ’Finansimage 2025’, der udarbejdes af FinansWatch og Wilke.
Hvis du vil vide mere om Industriens Pension, kan du besøge deres hjemmeside her: https://www.industrienspension.dk/.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vedlæg venligst dit CV samt anden relevant dokumentation. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Krogh på tlf. (+45 51261264) eller Mikkel Falkenberg på tlf. (+45 29993065) fra RESOLVA.
