Kunne du tænke dig at blive studentermedhjælper i en specialiseret rådgivnings- og rekrutteringsvirksomhed og få indblik i, hvordan den juridiske branche udvikler sig, og hvilke kompetencer der bliver efterspurgt hos fremtidens jurister? Hos Resolva får du mulighed for at arbejde tæt på rekrutteringsprocesserne og opnå erfaring med talent acquisition inden for juridisk rekruttering.
RESOLVA er en ny og moderne rekrutterings- og rådgivningsvirksomhed med to primære forretningsområder: Vi bistår virksomheder og advokatkontorer med permanent rekruttering af jurister, og vi har samtidig et stærkt team af erfarne juridiske konsulenter (Resolvere), der løser juridiske opgaver hos større virksomheder på projektbasis.
OPGAVERNE
Som studentermedhjælper vil du primært yde support til vores rekrutteringsforretning, hvor vi bistår førende virksomheder inden for mange forskellige brancher, samt advokatkontorer, med rekruttering af de bedste kandidater til juridiske stillinger på alle niveauer lige fra legal counsel til juridisk chef eller partner.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
- Søgning og identificering af relevante kandidater til juridiske stillinger
- Opslag af jobs og håndtering af ansøgninger i vores systemer
- Dialog med kandidater og bistand med strukturering og koordinering af rekrutteringsprocesser
- Bidrage til vores markedsføring og kommunikation, fx ved at skabe og udgive indhold på LinkedIn
- Assistere med forskellige praktiske og administrative opgaver
- Mulighed for at understøtte vores konsulentforretning, fx med opgaver relateret til kontrakter, informationssøgning eller support til vores jurister og corporate-kunder
OM DIG
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for HR, jura eller en samfundsvidenskabelig uddannelse med HR- eller organisationsfokus, og at du har interesse for rekruttering og talent acquisition. Du har lyst til at arbejde med mennesker, er nysgerrig på rekrutteringsprocesser og brænder for at forstå, hvordan man tiltrækker og matcher de rette profiler – måske endda med interesse for den juridiske branche. Du arbejder struktureret, grundigt, har et moderne mindset og trives med at have flere bolde i luften.
VI TILBYDER
Vi har attraktive kontorer i Havnegade meget centralt i København, og vi kan tilbyde god fleksibilitet i forhold til at sikre, at dit arbejde kan tilrettelægges bedst muligt med hensyn til studie og andet. Vi arbejder for nogen af Danmarks største virksomheder, og du vil igennem arbejdet hos os få værdifuld erfaring og netværk, som du vil kunne trække på i resten af din karriere. Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, ser vi frem til at modtage dit CV, karakterudskrifter og eventuelt en motiveret ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Legal Recruiter, Camilla Krogh på tlf. (+45 51261264).