AI er fortsat højt på dagsordenen både i offentligheden og hos virksomheder, og der bliver talte meget om det store, men til tider noget abstrakte, fremtidige potentiale ved AI.
Mens manges fokus er på den accelererende udvikling, regulering og fremtidsperspektivet i AI, oplever vi hos RESOLVA, at der allerede i mange virksomheder foregår en praktisk forandring af arbejdsrutiner og opgaver. Det gælder ikke mindst for de juridiske afdelinger.
Konkrete opgaver som kontraktgennemgang eller informationssøgning bliver automatiseret eller gjort nemmere, hvilket både skaber værdi og ændrer på vores hverdag som jurister.
Udviklingen indebærer, at virksomhedsjuristen pludselig står med helt nye muligheder og udfordringer. De rutineopgaver, der før fyldte arbejdsdagen, er på vej væk. Det frigiver tid og ressourcer til at fokusere på de opgaver, der virkelig gør en forskel. Men hvilke kompetencer kræver den nye virkelighed? Hvordan påvirker det den klassiske juridiske rolle, og hvordan kan jurister navigere i en hverdag, hvor kommerciel forståelse og strategisk tænkning samt AI kompetencer bliver vigtigere end nogensinde?
I denne artikel deler vi konkrete eksempler på, hvilke ændringer der foregår i praksis, og kommer med anbefalinger til, hvordan du som jurist bedst muligt kan navigere i og udnytte den nye AI-drevne hverdag.
Trenden
Siden lanceringen af ChatGPT har vi hos RESOLVA kunnet se en stor nysgerrighed og interesse hos både jurister og juridiske afdelinger for at udnytte de nye muligheder AI giver. Det er et billede, der går igen i studier og spørgeskemaundersøgelser.
I slutningen af 2024 udgav Clio deres årlige udgave ”Legal Trends Report”. Clio er en virksomhed der leverer software til små og mellemstore advokatvirksomheder, primært i USA. Rapporten er derfor delvist baseret på anonymiseret data fra Clios brugere, som kombineres med mere traditionelle kilder som svar på spørgeskemaer.
Mest bemærkelsesværdigt viser rapporten, at 79% af brugerne/de adspurgte bruger AI i deres arbejdsgange i et vist omfang. Det er et stort spring fra de 19% der gjorde det samme i 2023.
Tallene gælder primært (amerikanske) advokater, men er sandsynligvis også et godt pejlemærke for inhouse-jurister.
En undersøgelse – også fra slutningen af 2024 – fra Wharton (”Growing Up: Navigating Gen AI’s Early Years”), omfatter brugen af AI i virksomheder generelt, bl.a. fordelt på faggrupper. For jurister er resultatet, at 69% af de adspurgte bruger AI på ugentlig basis.
I forhold til hvilke løsninger det i praksis drejer sig om, er det ifølge Clio-rapporten primært:
- Generelt tilgængelige værktøjer (ChatGPT, Claude, Copilot mv.), med 36%
- Platforme til juridisk research (i Danmark f.eks. Kaila), med 33% og
- Dokumentgenerering (f.eks. CoCounsel) med 18%.
Driverne for den stigende brug af AI hos advokaterne i undersøgelsen fra Clio er forskellige, men er først og fremmest besparelse af tid (54%) og en forbedring af kvaliteten i arbejdet (36%).
Enkle – men værdiskabende – use cases
AI-løsninger behøver ikke være omfattende for at skabe værdi i juridiske afdelinger. Mange af de største (og første) gevinster ligger i enkle, men effektive optimeringer af eksisterende processer.
Nedenfor er nogle af de områder, hvor vi ser at AI allerede nu gør en forskel:
- Hurtig og præcis juridisk research – Q&A – AI kan hurtigt håndtere, forstå og analysere store dokumenter langt hurtigere end manuel søgning. Mange simple værktøjer muliggør at man kan stille spørgsmål til sine dokumenter med almindelige prompts, og hurtigt få svar på netop det man har behov for.
- Resuméer af juridiske dokumenter – En kernefunktion i den teknologi de fleste AI-løsninger bygger på (sprogmodeller eller LLM’er) er at forstå og generere tekst. Opsummering af en tekst – f.eks. en kontrakt eller regulering – er derfor et område, hvor AI fungerer særligt godt og driftssikkert.
- Kontraktanalyse og -udarbejdelse – AI kan assistere med både gennemgang og generering af kontrakter, identificere afvigelser fra standardvilkår og foreslå forbedringer.
- Compliance og regulatorisk overvågning – Automatiserede løsninger der inkorporerer AI-modeller kan løbende overvåge lovændringer og regulatoriske krav, så virksomheden altid er ajourført. AI kan også screene interne processer for at opdage potentielle compliance-risici i tide.
- Kommunikation og udbredelse af viden – AI er særligt velegnet til at formulere og tilpasse juridiske budskaber, så de bliver lettere at forstå for ikke-jurister. Det kan f.eks. være i form af interne FAQ’er, chatbot-løsninger eller skræddersyede forklaringer på komplekse regler. Det berøres også nedenfor.
Juristens ændrede rolle
AI bruges altså i stigende omfang, og har use cases der hurtigt skaber værdi som tidsbesparelser. AI ændrer dog ikke kun måden, vi arbejder på, men også selve rollen som jurist.
Hvor virksomhedsjuristen tidligere brugte en stor del af sin tid på opgaver som dokumentgennemgang, informationssøgning og kontraktstandardisering, bliver disse processer nu og i fremtiden i stigende grad understøttet af AI.
Det frigiver tid og ressourcer, men stiller også nye krav til, hvordan jurister skaber værdi for deres organisation.
Det betyder, at rollen bevæger sig i en retning, hvor det ikke længere er nok at være en stærk juridisk specialist. Jurister forventes i stigende grad at være strategiske sparringspartnere, der ikke bare reagerer på forretningsbehov, men proaktivt bidrager til beslutningsprocesser. Når AI kan tage sig af dele af den juridiske analyse, bliver det vigtigere end nogensinde, at juristen kan sætte rådgivningen ind i en forretningsmæssig kontekst og sikre, at den understøtter virksomhedens mål og risikoprofil.
Fokus kan flyttes til de dele af rollen, som ikke vedrører løsningen af snævre juridiske opgaver, men derimod mere generelle kompetencer som kommunikation og opbygning af relationer.
Modsat mange advokater er virksomhedsjuristers primære samarbejdspartnere ikke selv jurister. Det er derfor vigtigt at kunne kommunikere komplekst juridisk indhold på en måde, der er forståeligt og muligt for forretningen at arbejde videre med. Her kommer AI også ind i billedet, idet teknologien – sprogmodeller – er enormt velegnet til eksempelvis at gøre en tekst mindre juridisk og mere enkel og læsbar.
Det har den sidegevinst, at forretningen kommer til at sætte større pris på rådgivningen, og dermed medvirker til opbygningen af en god relation, hvor den juridiske afdeling ikke ses som en barriere, men en samarbejdspartner.
Evnen til at bruge og samarbejde med AI-værktøjer bliver derfor endelig også en nøglekompetence for fremtidens jurister. Juristen skal ikke blot kunne anvende AI, men også forstå og udfordre resultaterne, så teknologien bliver et redskab snarere end en ”black box”. Det kræver teknisk forståelse, men endnu vigtigere en stærk evne til at oversætte AI’ens output til praktiske, handlingsorienterede anbefalinger til forretningen.
I sidste ende betyder det, at juristens rolle bliver mere dynamisk, spændende og strategisk vigtig end nogensinde, men det kræver også, at vi aktivt udvikler de nye kompetencer og måder at arbejde på.
Hvordan kommer man godt i gang?
RESOLVA er specialister i juridiske afdelinger, og har erfaring med evaluering, udvælgelse og implementering af AI-løsninger hos vores kunder, målrettet jura.
Vi kan bl.a. hjælpe med:
- Use cases. Identifikation af, hvad de bedste use cases er for netop jer, f.eks. ud fra en AI potentialeanalyse
- Solution Screening & Design. Sammenligning af relevante AI løsninger ud fra fastsatte kriterier, og hjælp til valg af løsning(er)
- Implementation Support. Support på opsætning af løsninger, change management og training, samt tilretning/optimering af playbooks og juridiske dokumenter til valgte løsning.
Kontakt os for at høre mere.
