RESOLVA Law – Bank & Finans

Appetizer

RESOLVA LAW – Bank & Finans tilbyder fleksible outsourcing og konsulentløsninger via specialiserede finans- og compliancejurister med mange års praktisk erfaring fra advokatkontorer og den finansielle sektor.

RESOLVAs Bank & Finans-team hjælper fondsmæglere, kapitalforvaltere, investeringsfonde, pengeinstitutter, pensions- og forsikringsvirksomheder og andre aktører på det finansielle marked med juridisk konsulentbistand inden for et bredt udsnit af den finansielle lovgivning.

Vores team kan hjælpe din virksomhed med konkrete projekter, være en ekstra juridisk ressource i en tidsbegrænset periode (fx under et barselsvikariat eller en periode med spidsbelastning) eller være en fast samarbejdspartner, som varetager en juridisk funktion eller rådgiver løbende.

Vi kan fx tilbyde:

  • Rådgivning inden for finansiel regulering, bl.a. fondsmæglerloven, lov om forsikringsvirksomhed, lov om finansiel virksomhed, regulering af investeringsservice og fonde (UCITS og FAIF), investorbeskyttelse, markedsmisbrugsreguleringen, kapitalmarkedsret, hvidvaskreguleringen, sanktioner og ESG / bæredygtig finansiering
  • Udarbejdelse, gennemgang og forhandling af finansierings-, investerings- og kapitalforvaltningsaftaler (fx låneaftaler, sikkerheds- og garantiaftaler, prospekter, LPA’er, side letters og IMA’er)
  • Corporate governance / direktions- og bestyrelsesbetjening
  • Udarbejdelse / opdatering af templates og standardbetingelser
  • Løsning af complianceopgaver på ad hoc basis
  • Varetagelse af en virksomheds compliancefunktion generelt, hvor vi sammensætter en compliancepakke skræddersyet efter virksomhedens konkrete behov og risikoprofil, som fx kan indeholde ydelser som:
  • ✔ udvikling af nye / vurdering af eksisterende compliance-programmer og etablering af governance-setup;
  • ✔ udarbejdelse af compliancepolitikker og -planer samt årshjul;
  • ✔ løbende complianceaktiviteter i henhold til årshjul;
  • ✔ overvågning af nye regler, markedsstandarder og praksis, samt vurdering af compliancemæssig betydning for virksomhed;
  • ✔ identifikation og mapping af compliance-risici;
  • ✔ opfølgning på action plans;
  • ✔ rapportering til direktion og bestyrelse;
  • ✔ kontrolaktiviteter;
  • ✔ vurdering af compliance-risiko i forbindelse med konkrete hændelser;
  • ✔ undervisning og awareness-aktiviteter;
  • ✔ bistand i forbindelse med tilsynsreaktioner, ad hoc henvendelser, hændelser eller tilsynsinspektioner; samt;
  • ✔ repræsentation i relevante interesseorganisationer og netværksfora i forbindelse med regelovervågning.

Vores ydelser er meget fleksible og tilbydes på attraktive økonomiske vilkår.

RESOLVAs Bank & Finans-team er sammensat af finansieringsret-specialister med omfattende erfaring fra private virksomheder i den finansielle sektor, tilsynsmyndigheder, relevante brancheforeninger samt bank- og finansafdelinger på store advokatkontorer. Alle konsulenter har erfaring fra in-house stillinger, og langt de fleste har både ledelseserfaring og advokatbaggrund samt erfaring med rapportering på øverste ledelsesniveau. Teamet har desuden til fælles, at de via deres lange erfaring besidder en god organisatorisk forståelse og en kommerciel og operationel tilgang til juraen, hvilket gør dem i stand til hurtigt og effektivt at kunne forstå en ny organisation og identificere og løse juridiske problemstillinger.

Finansteamet ledes af partner, Christina Schmidt, som har en baggrund som jurist og advokat med mere end 15 års specialisering inden for bank og finans. Christina har erfaring som in-house jurist hos bl.a. Danske Bank og SEB og advokat / associeret partner i bank- og finansafdelingen hos hhv. Plesner, Hannes Snellman og Accura.

Kontakt Christina Schmidt på + 45 3010 3918 eller christina.schmidt@resolvalaw.com for at høre mere. 

Relaterede artikler