Hvordan skaber vi løsninger, der virker i praksis?
Vi har tidligere beskrevet, hvordan et mere tilgængeligt sprog og visuelle virkemidler, kan gøre kontrakter nemmere at forstå, og dermed for eksempel bidrage til at reducere forhandlingstiden og forbedre overholdelsen (om det så er en kontrakt eller et compliance-program).
Begge emner kan placeres under paraplyen Legal Design som overordnet koncept, der netop fokuserer på, hvordan juridiske ydelser kan gøres bedre ved at tænke på, hvordan det arbejde, som vi som jurister laver, bliver modtaget af andre.
Sammen med det mere generelle Design Thinking er det et emne, der nok er mange, der er stødt på de seneste år, men som vi alligevel synes er værd at samle op på her, som en teoretisk – men forhåbentlig brugbar – afrunding af de mere praktiske Insights fra de forrige uger.
Hvad er Legal Design og hvad kan en inhouse-jurist bruge det til?
Legal Design udspringer af Design Thinking, og går ud på at forbedre juridiske tjenester ved hjælp af principper fra design.
Det mest grundlæggende princip er, at mennesket – eller brugeren – skal sættes i centrum for at skabe løsninger, der er brugbare, nyttige og engagerende (så de også bliver brugt).
Når en løsning sammensættes eller designes, tager man altså hele tiden udgangspunkt i, hvordan brugeren af løsningen eller tjenesten oplever det, der leveres, og om det løser et reelt problem for vedkommende på en måde, som også er brugbar i praksis.
De fleste advokater og jurister vil nok mene, at de allerede arbejder på den måde. Men ved at bruge processen og redskaberne i legal design kan man få udfordret og prøvet af i virkeligheden, om det også er tilfældet og eksempelvis, om det man skriver nu også er så forståeligt, som man selv synes.
Legal Design som disciplin har især tiltrukket sig opmærksomhed vedrørende projekter rettet mod privatpersoner eller i forholdet mellem stat og borgere, eksempelvis inden for det bredere access to justice-felt, hvor målet er gøre bureaukratiske processer nemmere at navigere i.
I vores øjne har virksomhedsjurister dog mindst lige så stor nytte af legal design, og det kan bruges til at møde mange af de udfordringer, som in-house afdelinger står overfor.
De ydelser, der leveres in-house, har naturligvis også i sidste ende menneskelige brugere – om det så er kunder, eksterne samarbejdspartnere eller kolleger i forretningen, der er tale om. Ved at implementere design thinking og fokusere på brugerens forudsætninger, vender man perspektivet, og indretter ydelsen til modtageren og kommunikerer bedre ved for eksempel at bruge et klart sprog eller visuelle virkemidler. Det giver grobund for langt bedre resultater og for, at legal kan tage aktivt del i at realisere virksomhedens overordnede mål, og dermed bliver set af forretningen som en medspiller i stedet for en flaskehals eller en forhindring, man skal uden om.
Processen
Den klassiske design-proces indeholder fem trin, som afbilledet på illustrationen ovenfor.
Der er udviklet afarter af processen specielt tilpasset jurister, men den generelle proces er et lige så godt sted at starte, da man under alle omstændigheder har lov til at tilpasse det til sine konkrete behov.
Trinene kan kort opsummeres som:
- EMPATHIZE. Med sigte på at forstå status quo sætter man sig i brugerens sted for at prøve at forstå, hvordan verden ser ud fra deres perspektiv. En af de mest brugte metoder er interviews, men det kan også ske gennem observation.
- DEFINE eller SYNTHESIZE. Indsnævring af de informationer, der er blevet indsamlet på første trin, med henblik på at finde og definere de problemer og pain-points, som man gerne vil løse. Et brugbart redskab er et journey-map, der i trin skitserer brugerens nuværende fremgangsmåde inden for det område, man gerne vil forbedre.
- IDEATE eller BRAINSTORM. Finde alle mulige idéer, der kan løse udfordringen og gøre brugerens oplevelse bedre.
- PROTOTYPE eller BUILD. De mest relevant idéer udvælges, og man bevæger sig hurtigst muligt til udvikling af prototyper, der ikke er færdige løsninger, men som giver et tilstrækkeligt grundlag til at prøve det af i praksis og gå videre til tilpasning. Tænk Minimal Viable Product (hvorfor levere en Maserati, hvis behovet kun er at komme fra A til B?).
- TEST. Afprøvning af prototyper på udvalgte brugere. Indsamling af feedback og tilpasning (eller afslutning) af prototype, til man har den løsning der virker bedst og kan færdiggøres til fuld implementering.
Udvalgte principper og mindset
I afsnittet med ressourcer nedenfor har vi samlet links og materiale, der kan bruges til at dykke mere ned i de mange facetter af Legal Design, så her skal til inspiration blot fremhæves et par af de vigtigste principper:
Skift perspektiv og inddrag stakeholdere. Tag udgangspunkt i brugeren og inddrag dem aktivt i processen. Undgå at lægge uprøvede og forudindtagede præmisser til grund om, hvad brugerne efterspørger, og spørg dem i stedet direkte. Det er derfor også en stor fordel, hvis det team, der arbejder på en løsning, er tværfagligt sammensat og har deltagere med forskellig baggrund.
Eksperimentér. Dette princip er måske nok i praksis det, der ligger fjernest for de fleste jurister. En design-proces indebærer, at man prøver ting af ved prototyper eller andet, og ser hvordan de virker, hvilket også vil medføre fejl. Ved at teste en løsning eller tanke så hurtigt som muligt, får man dog værdifuld feedback, som kan bruges til at skabe en endnu bedre løsning eller produkt i sidste ende. Som jurister er vi trænede til at spotte problemer og risici, så det er en udfordring at lægge det på hylden for en stund, og i stedet være åbne for nye tiltag og metoder. Nogle (hvis ikke mange) steder vil det kræve en reel kulturændring at implementere en mere eksperimenterende tilgang.
Kom videre. Design-processen lægger vægt på handling. I stedet for at lave en fuldt funktionsdygtig løsning i en proces adskilt fra brugerne, er fokus på at få afprøvet sine idéer hurtigst muligt, for at finde den, der virker bedst, som herefter færdiggøres. På den måde undgår man at lægge for mange kræfter i noget, som måske alligevel ikke virker.
Evaluér og tilpas løbende. Processens mekanisme med flere hurtige runder med prototype, test, feedback og tilpasning gør sig også gældende efter en løsning er taget i brug. Ved løbende at evaluere og indsamle feedback og data fra brugerne, kan løsningen tilpasses, så den altid lever op til brugernes behov, og der kan afprøves og implementeres nye idéer.
Ressourcer
- Legal Design Toolbox
- Stanford Legal Design Lab og deres programme director Margaret Hagan har været centrale for etableringen af Legal Design som sin egen disciplin. Se også deres Margaret Hagans arbejde, bl.a. “Law By Design“
- Webinar-serie om Legal Design fra Centre for Legal Innovation
- For de rigtigt interesserede er der også den finske konference Legal Design Summit, der lige har annonceret at være tilbage i 2023
Hvordan kan RESOLVA hjælpe?
Hos RESOLVA er legal design en del af vores DNA. Det er formålet med alle RESOLVAs løsninger, at de skal være mere kommercielle og operationelle end traditionelle juridiske ydelser, og dermed være tilpasset forretningens behov.
Vi leverer derfor ydelser, der er lavet med udgangspunkt i virksomhedens perspektiv, og som løser problemer på en praktisk og forståelig måde, der kan bruges med det samme i virkeligheden.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med jeres projekt.
📞 70605997
Følg RESOLVA her på Linkedin for at modtage juridiske insights og inspiration, høre mere om juridiske stillinger i førende virksomheder og meget mere.
